I spændingsfeltet mellem keramik og arkitektur

Af Susanne Ulrik

I mange uger har tre mennesker arbejdet med ler i kælderen på Statens Værksteder for Kunst. Det er arkitekt Rune Bundgaard og keramikerne Sara Marinus Jensen og Morten Liisberg Dyrsø. Ud af paller med ler fra Strøjer Tegl er der nu skabt en serie teglelementer. Fremstillingsmetoden har været kvætsning, hvilket vil sige, at leret med håndkraft presses ned i en gipsform, tages ud, tørres og brændes.

Det er en meget tidskrævende arbejdsmetode, og på et teglværk ville man strengpresse leret.

Men dette er et eksperiment med forskellige måder, hvorpå man kan give teglets overflade en særlig karakter.

Foreløbig er de firkantede elementer til tørring, og den færdige brændte produktion ventes med spænding …

Om baggrunden for projektet

Rune beskriver her de overvejelser, der er baggrund for projektet, der befinder sig i spændingsfeltet mellem keramik og arkitektur.

Ler kan forvandles til et utal af genstande. Det kan blive til både tepotter og danne rum. Hvad sker der i spændingsfeltet mellem keramisk arkitektur og kunsthåndværk? Og kan arkitekturen lære noget af kunsthåndværket?

Arkitekten Carl Petersen har for mange år siden udtalt at: ’I formende Kunst (…) er særligt fire forhold vigtige. Formgivningen, Farverne, Størrelsesforholdene og Stofvirkningerne.’ Gennem århundreder har dette gjort sig gældende for arkitekten såvel som for pottemageren, når de arbejder med keramik. De fire forhold ser vi eksempelvis gennem arkitekturhistorien i form af bygningsornamenter af en størrelse og formgivning, som befinder sig midt mellem arkitektur og kunsthåndværk.

Før 1900-tallet var en stor del af arkitektens opgave at dekorere facader, men med modernismen forsvinder de klassiske bygningsornamenter. Det brændte lers rolle rolle bliver nu at fungere som et ensartet omsluttende tapet, og fremstillingen industrialiseret.

Keramiskhed

Det ornamentale, som vi kender det fra tiden før modernismen, ligger næppe lige for. Snarere skal man måske søge mod en højere grad af artikulering af materialets stoflige muligheder? Så er der mon en mulighed for at revitalisere overflader af brændt ler og introducere nye udtryk i en industriel produktion – at skabe en ny form for keramiskhed?

Udgivelsesdato - 24.april 2018
«
»