Det brændte lers fremtid i byggeriet

Interview med Jan Søndergaard fra KHR Architecture

Af Susanne Ulrik

Brick_Lab vil gerne vide, hvorfor arkitekter og tegnestuer vælger at bruge tegl og høre om deres erfaringer og ønsker til det brændte lers fremtid i byggeriet. Vi har talt med Professor Jan Søndergaard, der er medindehaver af KHR Architecture.

HVORFOR MURSTEN?

Jeg har jo virkelig en oplevelse med tegl, som er ret enestående, da jeg i 1991 skulle tegne Pihl & Søns hovedkvarter. Det skulle i følge lokalplanen opføres i mursten. På det tidspunkt var røde mursten ikke i fokus blandt arkitekter, så jeg spurgte mig selv om, hvorfor man skulle have noget imod dem – København er bygget af røde mursten med tekstur og patina, hvorimod nye sten nærmest lignede en slagtet gris.

Så vi startede et samarbejde med Lars Strand på Sønderskov Teglværk, hvor røde sten blev brændt i en gammeldags ringovn, og vi gjorde forsøg med mangan og med at bore huller i ringovnen og at fyre flammekastere ind gennem hullerne. Resultatet blev en dybt blåligbrun sten, der levede op til vores ønske om en patineret sten til 1,90 kr. pr stk.

HVILKE PROJEKTER MED TEGLFACADER VIL DU FREMHÆVE?

Skal jeg fremhæve nogle af tegnestuens projekter, vil jeg nævne Pihl & Søn, som vi fik Murerprisen for, som et eksempel på en ærlig skalmur, hvor man tydeligt kan se, at det er jern, der bærer

Til Ørestadsskolen er er brugt almindelige sten, hvor sættemærkerne vender ud ad, det giver et enormt spil i facaden, og det er et projekt, som vi har fået megen ros for.

Jeg får også lyst til at nævne Universitetet i Aarhus (Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann, 1931), som oprindeligt var tegnet meget kubistisk i beton med flade tage, indtil en teglværksejer bød sig til med billige materialer, og det er nok det mest feterede projekt, med højeste rang og symbolværdi for dansk arkitektur, som ved en tilfældighed blev af tegl.

Jan Søndergaard

Foto: KHR Architecture

Ørestadsskolen
Foto: KHR Architecture

B & O
Foto: KHR Architecture

ØNSKER TIL NYE LØSNINGER OG PRODUKTER?

Hvad går vi efter? Overflade og stoflighed – ler er plastisk og rummer uendelige muligheder for formgivning, hvorimod skalmure i dansk normalformat i halvstensforbandt er uærlige efterligninger af fortiden.

Der er en stor fremtid i at tænke i lers plastiske egenskaber, og det eksperimenter vi med – også i kombination med fiberbeton. Der kan være en mulighed for, at der fremover kan arbejdes med ler og fiberbeton. som kan støbes i forme og gøre det lettere at arbejde med rent plastisk. Vi skal vende tilbage til det formbare ler, så må vi kunne noget andet og ikke mime’ noget, det egentlig ikke er!

Jeg synes, der ligger en stor opgave for teglindustrien i at tænke tegl på en hel ny måde. – vi skal væk fra normalformatet og at tømre tynde skaller op på skeletter. Der må kunne laves eksperimenter med plast og vakuum, plastiske teksturer med hud og vægtfylde – og elementer.

Man kan forestille sig generisk fremstilling, hvor elementer kan sættes sammen via en computer, og som kan samles på alle mulige måder og med anden vægtfylde.

Tegl skal tænkes på en ny måde, overfladeeksperimenter – håndterlige elementer – og murerne skal være mere åbne for nye metoder at bruge materialet på.

Udgivelsesdato - 29.maj 2018
«
»