TEGL & BYGGESKIK

 

Når Nik. Hyllestad taler om arkitektur, er det med passion for de robuste materialer, som gennem tiden har bevist sit værd. Gennem en usnobbet tilgang til æstetik og læren fra de klassiske metoder finder Nik. en faglig tilfredsstillelse ved at kende den byggede kulturarv og bringe den videre i hans arbejde idag.

Når man møder Nik., er man ikke tvivl om, at det for ham er en hjertesag at arbejde med traditionelt byggeri og naturlige materialer. Gennem det gamle håndværk har han tilegnet sig enorm viden om materialer, klima og ikke mindst, samspillet mellem materiale og menneske.
Når man står over for at håndtere en given problemstilling, kan man spørge sig selv, hvordan har andre løst det? Man lærer på fornuftig vis af tidligere gjorte erfaringer.
Når man spørger Nik., kigger han også til, hvordan andre hidtil har løst det givne problem. Dog udvider han horisonten og fortæller herunder en historie om rejsen fra fuglerede til teglbyggeri. En historie, som illustrerer den direkte sammenhæng mellem åndbare materialer og sundt indeklima, samt hvordan udvikling og evolution er gode læremestre i forståelsen af, hvorfor nogen materialer egner sig bedre som ramme for mennesket end andre.

Om Nik. Hyllestad:
Nik. er uddannet tømrer og har eksamen fra Byggeteknisk Højskole I København, før afgangen fra Aarhus Arkitektskole i 1983. Et liv i arkitekturens tjeneste har sit udspring i klassisk håndværksmæssig kunnen og har ført til egen arkitekt virksomhed. Derudover giver han ofte sit besyv med til forelæsninger og publikationer om bl.a. dansk byggeskik.

Redebyggere

Når fugle bygger rede, samler de instinktivt de rede materialer, som arten har fundet velegnet gennem millioner af år. De vælger materialer, der er fugttransporterende: Små grene, plantefibre, barkflager, mos, dun og ler er eksempler på redematerialer, som tørrer villigt. Materialerne afgiver og optager fugt fra luftens vandindhold. Vi siger, at materialerne ”kan ånde”. Ordet ånde i denne sammenhæng betyder en vekslen mellem fugtigt og tørt.  Hastigheden af fordampningen øges, når luften er lun og i bevægelse. Sådan sker det i fugleredernes mikroklima, og på samme måde foregår det, når vi hænger vores nyvaskede tøj ud på tørresnoren. De enkelte vandmolekyler vil forlade materialets fibre og celler og blæse bort i vinden i et stadigt forløb, indtil reden eller tøjet er tørt. Balance mellem tørt og vådt, alt efter omgivelserne. Svalereder af klinet ler har god balance mellem tørt og vådt, og da svalen anbringer reden i ly for regn, vil den altid være tør. Lerskålen, der er foret med plantefibre og dun, optager varme fra luften og da varmen ikke forbruges til fordampning af fugt, vil varmen ophobe sig i den tørre lermasse og vil først afgives igen når solen er gået ned. Æg og unger mister ikke varme nedad og heller ikke opad. Her ligger den rugende fugl som varmekilden. Systemet fungerer i redens mikroklima.

Fuglereden
Foto: Nik. Hyllestad

Lerhusbyggere

Vores huse blev i oldtiden opført efter opskriften: Hvad findes der? Hvad kan vi bruge? Formår vi at håndtere det? For 5000 – 6000 år siden og frem til vores tid er husene bygget af unge stammer, stager, kæppe, vidjer og ler. Denne byggeskik er blevet forædlet gennem generationerne. Fælles for byggeriet i tusinder af år er, at det har bestået af lerklinet vidjefletværk og træmaterialer. Tagdækningen har været vissent plantemateriale i en ordnet opbygning. Bortset fra jordgulvet, som har været en stadig fugtkilde, har alle konstruktioner og materialer været tørre i huset alt efter de givne vejrforhold. Indetemperaturen har stort set været den samme som udeluftens temperatur. Fugtindholdet i luften har ligeledes været det samme inde og ude. Dog har ild og gløder på ildstedet skabt en opadstigende, lun luftstrøm, som sammen med vind og aftræk gennem lyrehul og gavlåbninger, har fremmet udtørringen af de indvendige væg- og tagflader. For at holde varmen har man pakket sig selv og børn ind i uld og skind og i øvrigt redt nattelejer med grenris i bunden og med hø og halm som øverste lag. Et mikroklima på kroppen og et lokalt indeklima i det redte leje.

Tavl med stejler, vidjefletning og lerklining
Foto: Nik. Hyllestad

Teglhusbyggere

Ligesom det rå ler bliver tørt, bliver opfugtet tegl også tørt, når forholdene er til det. Når leret brændes, ændres materialestrukturen til det stærke og vejrfaste tegl. Lerets evne til at ophobe varme i materialet bibeholdes i teglet. Fugttransporten foregår stadig på grund af teglets porøse struktur med mikroskopiske hulrum. Teglstensmurværk kan optage vand fra opstigende grundfugt eller slagregn. Når vandbelastningen stopper, vil murværket tørre igen ved hjælp af lun luft og vind.
Tegl er en materialetype, der akkurat ligesom fugleredernes materialer er valgt og anvendt gennem årtusinder, fordi de duede. De materialer, der ikke fungerede blev fravalgt for altid. Enten fordi arterne uddøde som en følge af fejlvalget, eller for oldtidsmenneskenes vedkommende, fordi de sansede og erfarede, at materialerne var uanvendelige, utrygge eller på anden måde uhensigtsmæssige. Et opvarmet teglhus med et tæt tag og en tør bund, har alle forudsætninger for et godt indeklima. Med murværkets tyngde vil huset have et tørt og lunt indeklima. Selvom varmekilden slukkes vil teglmurene afgive den akkumulerede varme, så der vil være lunt og rart i mange timer efter.
For at indeklimaet skal være optimalt, er et hyppigt luftskifte endnu en faktor, der skal være opfyldt. Den fugtige luft, som vi selv er med til at danne i vores boliger, skal ud af huset og samtidig skal der frisk og tør udeluft ind i huset. Et menneske afdamper med udåndingsluften og gennem huden, fugt svarende til én liter blankt vand i døgnet. Hertil kommer afdampning fra madlavning, tøjtørring, brusebad, rengøring samt vandlåsenes vandspejl, der tilsammen udgør et areal omtrent så stort som en opvaskebalje. En familie med fire personer vil med dagligdags aktiviteter tilføre vand i luftform – vanddamp, svarende til fem liter blankt vand som skal ud af huset hvert døgn.

 

 

Tegl beviser sit værd på den lange bane
Foto: Nik. Hyllestad

Indeklima og tegl

Boligens indeklima er således først og fremmest et spørgsmål om indetemperaturen og luftfugtigheden. Når vi har et godt luftskifte, vil indeluften blive tilstrækkelig tør til, at fugten i inventar og materialer slipper vandmolekyler ud i rummet. Med en smule gennemtræk forlader den fugtige indeluft rummet ud til det fri. For teglhusets vedkommende betyder det, at rummene til stadighed kan holde sig tørre. Materialerne ”kan ånde”. I bedste fald kan hele huset ”ånde” fra alle flader. En betingelse for at systemet virker er, at fugttransporten i teglmaterialet ikke bliver hæmmet af tætte overfladebehandlinger. Hvis vi har en plastikmalet cementpuds på facademurene, stopper systemet med at ”ånde” –  huset er ”kvalt”. Derfor er det vigtigt, at eventuelle overfladebehandlinger udvendigt på murene vælges blandt de fugttransporterende materialer, eksempelvis kalkbaseret facadepuds, kalkning, silikatmaling m.fl.
Teglet er kendetegnet ved styrke, varighed og kvaliteten, at være fugttransporterende. Tørre teglkonstruktioner akkumulerer tilmed varme. Man vil i et tørt teglstenshus opleve, at det ikke er nødvendigt at fyre så kraftigt, fordi varmen ikke først bruges til at opvarme vand, som er bundet i materialerne. For først når dette vand er opvarmet og afdampet, vil vi få nytte af opvarmningen. Med omtanke og anvendelse af de velafprøvede, erfaringsbærende, trofaste materialer er det således muligt at bygge et godt indeklima omsluttet af det tørre og lune tegl i en ’makro-rede’ for mennesker. Ydermere har tegl ingen lugtgener, afgasninger eller afdunstninger fra kemiske stoffer. Tegl vælges som byggemateriale, fordi det er trygt, sikkert og nænsomt for mennesker og naturen.
Træder vi som gæst ind i et teglhus med et godt indeklima, vil vi måske sige at der er lunt og hyggeligt. Det er interessant, at ordet hygge oprindeligt stammer fra ordet ’hu’, som betyder sind, omtanke. Der er hyggeligt, fordi huset er bygget med materialeindsigt og omtanke, baseret på gode erfaringer.

Udgivelsesdato - 30.august 2017
«
»